Magnetventiler, der kobler præcis når det gælder.

Tommelfingerregel: lille mængde eller intet tryk → direktestyret; høj gennemstrømning med sikkert tryk → servostyret; høj gennemstrømning uden sikkert tryk → tvangsstyret. Direktestyrede magnetventiler åbner sædet direkte via magnetankeret og kobler fra 0 bar, altså også trykløst og i vakuum, men er begrænsede i tværsnit. Servostyrede (servo-/membranstyrede) ventiler udnytter medietrykket: Ankeret åbner kun en lille styreboring, resten klares af trykforskellen – det giver stor gennemstrømning med lille spole, men kræver den mindste trykdifferens mellem ind- og udgang, som er angivet i databladet. Tvangsstyrede ventiler kobler anker og membran mekanisk sammen og kobler derfor også uden trykdifferens ved fortsat høj gennemstrømning.

Et 2/2-vejs magnetventil har en ind- og en udgang og fungerer som afspærringsventil: åben eller lukket. Et 3/2-vejs ventil har derudover en udluftnings- eller returtilslutning og kan enten forsyne forbrugeren med tryk eller aflaste den. Det første tal angiver tilslutningerne, det andet koblingsstillingerne. 3/2-vejs ventiler er typiske til enkeltvirkende cylindre, pneumatiske svingaktuatorer og forstyring af større procesventiler.

NC (normally closed) betyder: Uden strøm holder fjederen ventilen lukket, først når spændingen tilsluttes, åbner den. NO (normally open) er omvendt – åben uden strøm, lukket under spænding. Det afgørende er den sikre stilling ved strømsvigt: Skal ledningen lukke tæt ved strømsvigt (f.eks. vand- eller gasforsyning), vælg NC; skal et kredsløb forblive åbent (f.eks. køling, aflastning), vælg NO. Ved overvejende åbne ventiler sparer den rette funktion desuden vedvarende spoleopvarmning og energi.

Spolen skal passe til styringen: almindelige er 24 V DC og 230 V AC, derudover bl.a. 12 V DC, 48 V eller 110 V. Kontrollér desuden indkoblingstiden – ventiler, der er konstant under spænding, kræver en spole beregnet til 100 % ED. Kapslingsklassen (typisk IP65) gælder kun med korrekt monteret og fastspændt apparatstik samt tætning. Stik fås med beskyttelseskredsløb (f.eks. LED-indikator, støjdæmpning), hvilket er fornuftigt ved elektroniske styringer og lange ledninger. Spoler og stik kan fås enkeltvis som reservedele – et defekt ventil skal sjældent udskiftes helt.

Grov vejledning: NBR til vand, luft og mineralolie ved moderate temperaturer, EPDM til varmt vand, damp og mange vandige kemikalier (ikke til mineralolie), FKM til olier, brændstoffer og højere temperaturer, PTFE til aggressive medier. For huset er messing standarden til vand og luft, rustfrit stål er valget ved korrosion, fødevarekontakt eller rengøringsmedier. Afgørende er altid medium, koncentration, temperatur og rengøringsmetode – oplys os disse fire oplysninger, så tjekker vi bestandigheden ud fra producentens datablad.

Ikke efter rørledningen, men efter det nødvendige flow og det tilladte trykfald – afgørende er ventilens Kv-værdi, ikke gevindstørrelsen. En for stor valgt ventil er dyrere og kan ved pilotstyret udførelse skifte urent, en for lille valgt ventil giver trykfald og opvarmning. Kontrollér desuden monteringsposition, tilladt driftstryk, koblingsfrekvens og – ved væsker – strømningsretningen, som er foreskrevet på magnetventiler. Ved flere kanaler, der skal styres, kan det betale sig at kigge på magnetventilbatterier og -øer.